En sag forberedes ved udveksling af skriftlige indlæg og afgøres på dette grundlag, medmindre det eller de medlemmer, der i den enkelte sag deltager fra formandskabet, beslutter, at der skal ske mundtlig forhandling.
Stk. 2 Klageren, den indklagede og den, der er indtrådt i sagen, er berettigede til at lade sig repræsentere af en advokat, revisor eller anden sagkyndig repræsentant. Formanden for den enkelte sag kan henstille, at klageren lader sig repræsentere som anført.
Stk. 3 Andre end de, der er nævnt i stk. 2, har ikke adgang til den mundtlige forhandling, medmindre formanden i den enkelte sag beslutter det.