Kapitel 1 Definitioner og anvendelsesområde
I denne bekendtgørelse forstås ved:
-
1) Beliggenhedskommune: Den kommune, hvor friplejeboligerne ligger.
-
2) Afregningspris eller afregningspriser: Den eller de priser, som kommunalbestyrelsen i henhold til lov om friplejeboliger skal afregne friplejeboligleverandørens levering af ydelser efter serviceloven til.
Bekendtgørelsen finder anvendelse for kommunalbestyrelsens fastsættelse af afregningspriser i de tilfælde, hvor der ikke er indgået en aftale mellem en kommunalbestyrelse og friplejeboligleverandøren om afregningspriser, jf. lov om friplejeboliger § 32, stk. 1.