Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kommunalbestyrelsens opkrævning af tilbagebetalingskrav, jf. § 2, stk. 1, skal ske efter reglerne i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Opkrævning af tilbagebetalingskrav, jf. § 2, stk. 1, der er opstået, fordi et fripladstilskud efter dagtilbudsloven skal tilbagebetales til kommunen som følge af kommunens genberegning af økonomisk fripladstilskud, skal dog kun ske efter reglerne i denne bekendtgørelse i de tilfælde, som følger af reglerne i § 33, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, i bekendtgørelse om dagtilbud, og § 22, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, og § 49, stk. 2, 3.-5. pkt., og stk. 3-5, i bekendtgørelse om fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Et tilbagebetalingskrav efter denne bekendtgørelse er en fordring, som kommunalbestyrelsen har på baggrund af et tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet i henhold til dagtilbudsloven til en eller flere tilskudsmodtagere. Dette gælder for tilskud til tilbud efter dagtilbudsloven for tilskudsmodtagerens eller –modtagernes barn eller børn indtil eller efter skolestart, herunder større børn eller unge i fritidshjem og klubtilbud m.v., og som tilskudsmodtageren eller tilskudsmodtagerne i medfør af dagtilbudsloven skal betale tilbage til kommunen.
Stk. 2 Skyldneren eller skyldnerne efter denne bekendtgørelse er den person eller de personer, til hvem det tilbagebetalingspligtige tilskud, jf. stk. 1, er ydet, eller som over for fordringshaveren hæfter solidarisk for betalingen af det tilbagebetalingspligtige tilskud.
Stk. 3 Fordringshaveren efter denne bekendtgørelse er den kommune, der har krav på betaling af fordringen, jf. stk. 1.
Skyldnerens eller skyldnernes årlige nettoindkomst opgøres som fastsat i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige.