Fremkommer skyldneren eller en af skyldnerne efter fordringens overdragelse til restanceinddrivelsesmyndigheden med indsigelse om fordringens eksistens eller størrelse, sender restanceinddrivelsesmyndigheden indsigelsen til fordringshaveren, der træffer afgørelse om indsigelsen. Restanceinddrivelsesmyndigheden orienterer skyldneren henholdsvis skyldnerne om fremsendelsen til fordringshaveren. Indsigelse fra skyldneren eller en af skyldnerne om fordringens eksistens eller størrelse har ikke opsættende virkning i forhold til restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fordringen hos skyldneren henholdsvis skyldnerne. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillægge en indsigelse om fordringens eksistens og størrelse opsættende virkning, hvis der er begrundet formodning om, at fordringen ikke eksisterer, eller at størrelsen af fordringen ikke er korrekt.
§ 10