Bekendtgørelsen har virkning for krav om tilbagebetalingspligtig hjælp til repatriering, som er under opkrævning eller inddrivelse den 15. august 2021 eller senere.
Stk. 2 Afdragsordninger, som kommunalbestyrelsen har fastsat forud for den 15. august 2021, videreføres, indtil gælden er betalt, eller indtil skyldneren ikke længere overholder ordningen. I sidstnævnte tilfælde skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der er grundlag for at yde henstand eller tillade en anden afdragsordning efter reglerne i bekendtgørelsens §§ 5-7. Er dette ikke tilfældet, overdrages kravet til restanceinddrivelsesmyndigheden efter reglerne i bekendtgørelsens kapitel 4.
Stk. 3 Er skyldneren ydet henstand forud for den 15. august 2021 efter reglerne i Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie og lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, og bliver kommunalbestyrelsen bekendt med væsentligt forbedrede forhold hos skyldneren, der medfører, at opkrævningen kan genoptages i medfør af nærværende bekendtgørelse, finder denne tilsvarende anvendelse.