A-kasserne skal indberette oplysninger om udbetalte a-dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter fradrag af ATP og om udbetalt befordringsgodtgørelse. Indberetningen kan ske parallelt med indberetningen til SKB (Statens Koncern Betalinger) og skal udtrækkes fra samme datakilde som indberetningen til SKB. Indberetningen skal opfylde regnskabslovens krav til dokumentation og transaktionsspor. Indberetningen skal ske til a-kassens COMS-postkasse (tidligere AT&T; postkasse-serveren). Oplysningerne skal senest være indberettet til postkassen den næstsidste bankdag i måneden kl. 16.00. Oplysningerne kan indberettes løbende.
Stk. 2 KMD ComsService, der har driftsansvaret for a-kassernes COMS-postkasser, er umiddelbart herefter forpligtet til at flytte datasættet til samtlige databehandlere, der er registreret hos KMD ComsService som kommunal databehandler af a-kasse-oplysninger. Forudsætningen for overflytning af data til de kommunale databehandlere er, at disse har indgået aftale med KMD ComsService om dataudvekslingen.