Kapitel 5 Øvrige bestemmelser
Klager over kommunens og Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Hvis kommunen har anmeldt et tilbagebetalingskrav fuldt ud til refusion, skal tilbagebetalinger fra skyldneren, når de indgår til kommunen, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter, jf. bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på bl.a. Beskæftigelsesministeriets område. Det samme gælder, når kommunen modtager afdrag fra restanceinddrivelsesmyndigheden. For tilbagebetalingsbeløb vedrørende ydelser, som er omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, finder stk. 2 anvendelse.
Stk. 2 For tilbagebetalingsbeløb vedrørende ydelser, som er omfattet af § 3, stk. 1, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, finder § 17 i bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne tilsvarende anvendelse.
Udbetaling Danmark kan, når der er udbetalt ydelser til en dansk statsborger i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik, udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne bekendtgørelse.