Ansøgning om kompensation indsendes til Fødevarestyrelsen senest den 31. august 2020. Fødevarestyrelsen kan behandle en ansøgning, selvom tidsfristen i 1. pkt. er overskredet, hvis fristoverskridelsen skyldes, at ansøgeren ved en fejl har ansøgt kompensationsordningen under en anden bekendtgørelse.
Stk. 2 Ansøgningen skal udarbejdes i det ansøgningsskema, der er tilgængeligt på foedevarestyrelsen.dk, eller som kan fås ved henvendelse til Fødevarestyrelsen. Skemaet vedlægges de oplysninger, der fremgår af §§ 10 og 11.
Stk. 3 Institutionen kan kun få kompensation udbetalt én gang. Institutioner, som har forbud mod at holde åbent, kan dog særskilt anmode om kompensation for perioden, hvor institutionen har forbud mod at holde åbent.