Der ydes kompensation for den kommercielle andel af faste omkostninger, som institutionen har anvendt og afholdt i Danmark, også selvom den faktiske betaling for omkostningen ikke falder i kompensationsperioden.
Stk. 2 Det beløb, der kompenseres, afhænger af institutionens omsætningsnedgang, jf. dog stk. 3. Kompensationen vil være følgende:
-
1) 80 pct. af den kommercielle andel af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 80-100 pct.
-
2) 50 pct. af den kommercielle andel af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 pct.
-
3) 25 pct. af den kommercielle andel af de faste omkostninger, hvis omsætningsnedgangen har været på 35-60 pct.
Stk. 3 Institutioner, som har forbud mod at holde åbent, kompenseres med 100 pct. af institutionens kommercielle andel af de faste omkostninger i det tidsrum, hvor forbuddet er gældende, hvis institutionen ikke har haft kommerciel omsætning i denne periode.
Stk. 4 En institution kan maksimalt opnå kompensation på 110 mio. kr. efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 5 Kompensationen for faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i den kommercielle omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden.
Stk. 6 Der ydes ikke kompensation til institutioner, når de faste omkostningers andel af de kommercielle indtægters andel af de samlede indtægter er mindre end 16.666 kr. i kompensationsperioden.
Stk. 7 Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som institutionen med rimelighed kunne have afværget.
Stk. 8 Der ydes ikke kompensation, i det omfang den kommercielle omsætningsnedgang må anses at være forårsaget af, at institutionen uretmæssigt har undladt at henføre kommerciel omsætning til kompensationsperioden.