Virksomhedens ansøgning om kompensation, jf. § 7, skal vedlægges følgende oplysninger:
-
1) Den kompensationsperiode efter § 2, nr. 8, som virksomheden ansøger om kompensation inden for.
-
2) En begrundelse for, hvorfor den forventede omsætningsnedgang skyldes udbruddet af COVID-19.
-
3) Virksomhedens forventede omsætning i kompensationsperioden, jf. § 2, nr. 8.
-
4) Virksomhedens realiserede omsætning for referenceperioden, jf. dog litra a og b:
-
a) Hvis referenceperioden grundet særlige omstændigheder ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for virksomhedens forventede omsætning for kompensationsperioden, skal virksomheden begrunde, hvilke særlige omstændigheder, der er årsag hertil, samt hvorfor det nødvendiggør en anden opgørelsesperiode. Virksomheden skal samtidig oplyse den realiserede omsætning for denne anden opgørelsesperiode. Den anden opgørelsesperiode skal være på 3 måneder og starte den 1. april 2019 eller senere og slutte den 9. marts 2020 eller tidligere, jf. § 2, nr. 7, litra d.
-
b) For virksomheder stiftet efter den 1. december 2019, danner perioden fra stiftelsestidspunktet frem til den 9. marts 2020 fortsat grundlag for opgørelsen, jf. § 2, nr. 7, litra c. Opgørelsen skal minimum dække en hel måned.
-
-
5) Virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020 samt virksomhedens forventede faste omkostninger for kompensationsperioden. Virksomheden skal begrunde, hvis virksomhedens forventede faste omkostninger i kompensationsperioden afviger med mere end 10 pct. fra virksomhedens realiserede faste omkostninger for perioden fra og med den 1. december 2019 til og med den 29. februar 2020.
-
6) Hvis virksomheden er stiftet efter den 1. december 2019, skal virksomheden ud fra de realiserede faste omkostninger fra stiftelsesdatoen til og med den 9. marts 2020, angive allerede afholdte faste omkostninger samt forventede faste omkostninger for kompensationsperioden.
-
7) Virksomhedens seneste resultat, jf. § 2, nr. 10, såfremt dette er negativt.
-
8) Virksomheder, der er omfattet af § 4, stk. 2, skal efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen indsende virksomhedens forventede resultat og variable omkostninger for den efter § 2, nr. 8, valgte kompensationsperiode.
-
9) Dokumentation for afholdte udgifter til revisorerklæringen, jf. § 9, stk. 1 og 2.
Stk. 2 Virksomheden skal under strafansvar, jf. § 17, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på Virksomhedsguiden.dk.
Stk. 3 Virksomheder, der ansøger om kompensation på mere end 60 mio. kr., skal indsende en erklæring efter stk. 2 om, at virksomheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 3, stk. 6.
Stk. 4 Virksomheden skal i ansøgningen under strafansvar på tro og love erklære, at virksomheden for indkomståret 2020 har betalt eller vil betale den skat, som den er forpligtet til i henhold til gældende internationale aftaler og nationale regler, jf. § 6, stk. 2, og at ejerskabsstrukturen ikke er blevet tilrettelagt med opfyldelse af betingelsen i § 6, stk. 2, jf. § 6, stk. 3, som hovedformål eller et af hovedformålene.