Slots- og Kulturstyrelsen fastsætter frist for ansøgning om udbetaling af kompensation. Slots- og Kulturstyrelsen kan behandle en ansøgning, selvom tidsfristen i 1. pkt. er overoverskredet, hvis fristoverskridelsen skyldes, at ansøgeren ved en fejl har ansøgt kompensationsordningen under en anden bekendtgørelse. Ansøgningen skal udarbejdes i et særligt skema, der er tilgængeligt via slks.dk. Skemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf. § 9.
Stk. 2 Institutioner, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioderne, hvor institutionen har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Institutionens kommercielle omsætningsnedgang vil skulle opgøres særskilt for denne periode.