Ret til kompensation omfatter virksomheder, som har haft en omsætningsnedgang på minimum 35 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 1, minimum 30 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 2-3, eller 100 pct., jf. § 1, stk. 1, nr. 4 som følge af at være ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner.
Stk. 2 Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-9, litra a og b, nr. 10, litra a og nr. 11, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 3 Virksomheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 1, jf. dog stk. 5, som har forbud mod at holde åbent og som ikke har haft en omsætning i denne periode, kompenseres med 100 pct. af virksomhedens stedbundne faste omkostninger. Virksomheder, der har omsætning i perioden, hvor forbuddet er gældende, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 4 Produktionsenheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 9, litra c, om regional nedlukning, som ikke har haft en omsætning i perioden, kompenseres med 100 pct. af produktionsenhedens stedbundne faste omkostninger. Produktionsenheder, der har omsætning i perioden, hvor restriktionen er gældende, kompenseres med 50 pct. af de stedbundne faste omkostninger.
Stk. 5 Produktionsenheder omfattet § 1, stk. 2, nr. 10, litra b, om delvis nedlukning, som ikke har haft en omsætning i perioden, kompenseres med 100 pct. af produktionsenhedens stedbundne faste omkostninger.
Stk. 6 Virksomheder omfattet af stk. 3, 1. pkt., og § 1, stk. 2, nr. 9, litra a, som har haft forbud mod at holde åbent i perioden fra og med den 7. november 2020 til og med den 19. november 2020, er berettiget til kompensation på 100 pct. af de stedbundne faste omkostninger, i den efterfølgende periode fra og med den 20. november 2020 til og med den 26. november 2020, såfremt virksomheden ikke har haft omsætning i pågældende periode.
Stk. 7 Der ydes kompensation for følgende faktiske afholdte stedbundne faste omkostninger, som virksomheden har anvendt og afholdt i Danmark, uagtet om den faktiske betaling for omkostningen falder i kompensationsperioden:
-
1) Husleje.
-
2) Renter og bidrag på lån i ejendommen.
-
3) Forbrugsudgifter til el, vand og varme.
-
4) Ejendomsforsikring og -skatter.
Stk. 8 Den samlede kompensation efter stk. 2-6, kan maksimalt være på 100.000 kr. pr. måned pr. virksomhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1-10, litra a og nr. 11, og § 1, stk. 3, eller pr. produktionsenhed omfattet af § 1, stk. 2, nr. 10, litra b.
Stk. 9 Kompensationen for stedbundne faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i omsætningen fra referenceperioden til kompensationsperioden.