Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2 § 3 gælder kun for forhold, der er indtruffet efter den 1. oktober 2018.
Stk. 3 § 3 finder anvendelse på aftaler, der indgås, genforhandles, forlænges eller fornys efter den 1. oktober 2018.
Stk. 4 Bekendtgørelse nr. 1113 af 2. juni 2021 om kompetencekrav og krav til godt omdømme for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler ophæves.
Stk. 5 Ansatte, der i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2018 har arbejdet indenfor et eller flere af de arbejdsområder, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 1-8, og § 4, stk. 3, kan fortsætte indenfor samme arbejdsområder, forudsat at den ansatte består den relevante efteruddannelsesprøve inden den 1. april 2022.
Stk. 6 Ansatte i et genforsikringsselskab eller hos en genforsikringsformidler, der i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2018 har arbejdet indenfor genforsikring, jf. § 4, stk. 2, nr. 9, kan fortsætte indenfor samme arbejdsområde, forudsat at den ansatte gennemfører den relevante uddannelse, jf. § 6, stk. 2, inden den 1. oktober 2021.
Stk. 7 Ansatte i et kreditinstitut eller et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan fortsætte indenfor samme arbejdsområder, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Den ansatte i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019 arbejdede indenfor et eller flere af de arbejdsområder, der er nævnt i § 4.
-
2) Den ansatte består den relevante efteruddannelsesprøve inden den 30. juni 2022.
-
3) Virksomheden i perioden fra 1. oktober 2018 til 1. juli 2019 ikke var omfattet af § 3, stk. 1, i lov om forsikringsformidling.
Stk. 8 Ansatte hos en uafhængig forsikringsformidler, der i perioden fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2018 har arbejdet indenfor et eller flere af de arbejdsområder, der er nævnt i § 4, stk. 4, eller som efter den 1. oktober 2018 har bestået en udbudt prøve i bilag 1-5, 5 A eller 5B, kan fortsætte indenfor samme arbejdsområder hos en uafhængig forsikringsformidler, forudsat at den ansatte består den relevante efteruddannelsesprøve, inden den 1. oktober 2022.
Stk. 9 Ansatte hos en virksomhed der i perioden fra den 1. januar 2025 til den 28. februar 2025 havde tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3 i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, og som senest den 28. februar 2025 indgav ansøgning om tilladelse til at udøve forsikringsdistribution som forsikringsformidler, jf. § 3 i lov om forsikringsformidling, jf. § 17, stk. 5, i lov nr. 1668 af 30. december 2024, og hvor den ansatte i en periode mellem den 1. januar 2024 og den 28. februar 2025 har arbejdet indenfor et eller flere af de arbejdsområder, der er nævnt i § 4, stk. 1-4, i en virksomhed med tilladelse som finansiel rådgiver, kan fortsætte indenfor samme arbejdsområder, forudsat at den ansatte består den relevante efteruddannelsesprøve inden den 1. juni 2026.