Denne bekendtgørelse omfatter ikke følgende:
-
1) Militære anlæg eller lagre.
-
2) Farer som følge af ioniserende stråling, der hidrører fra stoffer.
-
3) Transport, omlastning og midlertidig henstilling undervejs, der sker uden for virksomhedens område, herunder transport i rørledninger og pumpestationer, medmindre der er tale om:
-
a) midlertidig henstilling af farlige stoffer i bygninger,
-
b) arealer, der jævnligt anvendes til midlertidig henstilling af farlige stoffer i forbindelse med transport, f.eks. havnearealer og godsbanegårde,
-
c) arealer, hvor farlige stoffer under transport henstilles i mere end 48 timer i sammenhæng, dog mere end 60 timer i sammenhæng på en jernbanegodsterminal eller rangerbanegård, eller
-
d) omlastning undervejs af uemballerede flydende og gasformige stoffer fra skib til jernbanetankvogn eller tankbil og mellem jernbanetankvogn og tankbil.
-
-
4) Virksomheder, hvor der udføres arbejde efter Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer, jf. dog stk. 2.
-
5) Deponeringsanlæg samt underjordisk oplagring af affald, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Undtagelser nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, gælder ikke for onshore underjordiske gaslagre i naturlige jordlag, akviferer, saltkaverne og nedlagte miner samt kemisk og termisk forædling og hermed forbunden oplagring, der involverer farlige stoffer, samt operationelle affaldshåndteringsanlæg, herunder affaldsdepoter og spærredæmninger, der indeholder farlige stoffer.