I et køretøj med en analog takograf må diagramarket først udtages ved afslutningen af den daglige arbejdsperiode, jf. artikel 8 i køre- og hviletidsforordningen og artikel 34, stk. 1, i takografforordningen. Diagramarket må dog udtages ved skift af køretøj, herunder når diagramarket ikke forventes anvendt yderligere i samme køretøj. Diagramarket må kun udtages ved skift af køretøj, såfremt det ikke lovligt kan anvendes i det andet køretøj. Anvendes et nyt diagramark, fordi det hidtidige diagramark ikke lovligt kan anvendes i det nye køretøj, skal registreringsnummeret på det hidtil anvendte køretøj anføres på bagsiden af det nye diagramark, og registreringsnummeret på det nye køretøj anføres på bagsiden af det hidtil anvendte diagramark.
§ 4