Alle køretøjer i modulvogntog skal være forsynet med blokeringsfrie bremser.
Stk. 2 Alle køretøjer i modulvogntog skal være forsynet med EBS (Elektronisk Bremse System).
Stk. 3 Følgende køretøjer kan dog anvendes i modulvogntog, indtil højst seks år efter køretøjernes første registreringsdato, uanset de ikke er forsynet med EBS (Elektronisk Bremse System):
-
1) Sættevogn, der ikke kan trække kærre eller sættevogn,
-
2) kærre,
-
3) påhængsvogn.
Stk. 4 Påhængskøretøj, der kan trække andet påhængskøretøj, skal være forsynet med router, så EBS-bremsesignalet kan anvendes af såvel det trækkende som det trukne påhængskøretøj.
Stk. 5 Dolly, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router. En sådan dolly skal være indrettet således, at det elektriske EBS-signal fra lastbilen sendes videre til sættevognen.
Stk. 6 Linktrailer, der er registreret første gang før 1. september 2012, kan dog anvendes, uanset den ikke er forsynet med router.