Lastbil, dolly og sættevogn skal være registreret til synsfri sammenkobling.
Stk. 2 Dollyen skal være registreret med supplerende oplysning ”trækkraft for sættevogn”.
Stk. 3 Summen af sættevognens faktiske totalvægt og dollyens egenvægt må ikke overstige den værdi for påhængsvogns største totalvægt, der fremgår af bilens registreringsattest.
Stk. 4 Den maksimale V-værdi, der fremgår af bilens registreringsattest, skal mindst være 36 kN, hvis bilen har luftaffjedret drivaksel, og 48 kN, hvis bilen har mekanisk affjedret drivaksel.
Stk. 5 Sættevognens faktiske hovedbolttryk og samlede faktiske akseltryk må ikke overstige de værdier for tilladt skammelbelastning og sættevogns samlede største akseltryk, der er angivet i dollyens registreringsattest.
Stk. 6 Registreringsattesterne eller kopi heraf skal medbringes og på given foranledning forevises for politiet.