Bekendtgørelse om køretøjer i forsøg med modulvogntog § 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1076 af 7. november 2008,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 757 af 28. juni 2012, bekendtgørelse nr. 848 af 1. juli 2014 og bekendtgørelse nr. 2048 af 11. december 2020

§ 5

Bekendtgørelsen, herunder udstyrskravene, gælder også for vogntog, hvori der indgår udenlandske køretøjer.

Stk. 2 Hvis den trækkende lastbil er udenlandsk, skal sammenkoblingerne være foretaget i overensstemmelse med hjemlandets regler. Det skal være muligt at afgøre, om sammenkoblingerne er lovlige ud fra oplysninger i køretøjernes registreringsattester samt aktuel vejning af køretøjerne.

Stk. 3 Hvis den trækkende lastbil er dansk, skal sammenkoblingerne være foretaget i overensstemmelse med reglerne anført i §§ 14-17, idet påhængskøretøjerne kan anses for at være godkendt til ”synsfri sammenkobling” og ”trækkraft for kærre” eller ”trækkraft for sættevogn”, hvis registreringsattesterne indeholder tilsvarende oplysninger, som de danske om tilladt skammelbelastning, sættevogns samlede største akseltryk, påhængsvogns største totalvægt samt V-værdier. Det skal være muligt at afgøre, om sammenkoblingerne er lovlige ud fra oplysninger i køretøjernes registreringsattester samt aktuel vejning af køretøjerne.

Stk. 4 Såfremt det ikke fremgår af registreringsattesterne, at sammenkoblingerne er tilladte, skal der under kørslen medbringes dokumentation fra en synsvirksomhed for, at køretøjerne teknisk forsvarligt kan kobles sammen.

Stk. 5 Såfremt der på den udenlandske bils registreringsattest fremgår en lavere vogntogsvægt, end der ønskes anvendt ved kørslen i Danmark, skal der under kørslen medbringes dokumentation fra en synsvirksomhed for, hvilken vogntogs­vægt der er teknisk tilladt.