Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1663 af 11. december 2023

§ 3

Et køretøj må ikke have en bredde, der overstiger 2,55 m, jf. dog § 4.

Stk. 2 Påhængskøretøj til motorcykel må dog ikke have en større bredde end 1,30 m.

Stk. 3 På trehjulet vareknallert må godset ikke rage ud over ladets sider.

Stk. 4 Registreringspligtigt påhængskøretøj til bil må endvidere ikke have en bredde, der overstiger den trækkende bils bredde med mere end 0,35 m i hver side.

Stk. 5 Kørsel med et køretøj, der er konstrueret med en arbejdsstilling og en transportstilling, så udragende dele kan afmonteres eller slås ind, må kun finde sted med sådanne dele i transportstilling.

Stk. 6 Bestemmelsen i stk. 5 finder dog ikke anvendelse

  • 1) ved passage eller krydsning af vej eller i lignende tilfælde, hvor vej kun benyttes i ubetydeligt omfang, og

  • 2) ved kørsel på vej, hvorunder køretøjet udfører en arbejdsfunktion.