Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk § 31

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1663 af 11. december 2023

§ 31

Et køretøj eller et vogntog må ikke belastes med større vægt, herunder vogntogsvægt, end det er registreret eller godkendt til. Er køretøjet hverken godkendt eller registreret, må det i øvrigt ikke belastes med større vægt end den af køretøjsfabrikanten teknisk tilladte.

Stk. 2 For vogntog må den faktiske vægt endvidere ikke overstige summen af køretøjernes registrerede eller godkendte totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede registrerede eller godkendte akseltryk. Hvis et køretøj, som indgår i et vogntog, ikke er registreret eller godkendt, anvendes i stedet køretøjsfabrikantens tekniske tilladte totalvægt, for sættevogn og påhængskøretøj med stiv trækstang dog det samlede registrerede eller godkendte akseltryk.

Stk. 3 Tilladt vægt efter stk. 2 kan dog ikke medføre fravigelse af de grænser for totalvægt, som i øvrigt fremgår af denne bekendtgørelse.