Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk § 40

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

ophæves den 1. januar 2025

Bekendtgørelse nr. 1663 af 11. december 2023

§ 40

Påhængskøretøj med stiv trækstang og tre aksler med indbyrdes afstand på mindst 1,00 m må have et samlet akseltryk, som ikke overstiger 24.000 kg, hvis køretøjet er registreret inden den 1. august 2014.

Stk. 2 Følgende køretøjer, som er registreret inden den 15. september 1997, og vogntog, hvor mindst et af køretøjerne er registreret inden den 15. september 1997, kan fortsat anvendes:

  • 1) Biler og vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil, og bilen eller vogntoget ikke opfylder bestemmelsen i § 5, stk. 1.

  • 2) Påhængsvogne til biler, hvor påhængsvognen ikke opfylder bestemmelsen i § 8, stk. 2, forudsat påhængsvognens tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.

  • 3) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelserne i § 11, stk. 2, nr. 1 og § 22, stk. 7.

  • 4) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelsen i § 11, stk. 2, nr. 2, forudsat summen af lastbilens og påhængsvognens udvendige ladlængde (bag ved førerhuset) ikke overstiger 15,65 m.

Stk. 3 Sættevogne, som er registreret inden den 28. november 1989, og som ikke opfylder bestemmelsen i § 10, stk. 2, kan fortsat anvendes, forudsat sættevognens længde ikke overstiger 13,60 m.