Denne bekendtgørelse gælder for følgende offentlige og private institutioner m.v. på ældreområdet og socialområdet:
-
1) Plejecentre og plejeboliger, hvorved forstås kommunale og private tilbud om plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v., plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap, og friplejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om friplejeboliger.
-
2) Aflastningspladser, hvorved forstås tilbud om midlertidigt ophold, jf. § 84, stk. 2, i lov om social service.
-
3) Følgende anbringelsessteder og botilbud m.v.:
-
a) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service.
-
b) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service.
-
c) Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder efter § 66, stk. 1, nr. 5, i lov om social service.
-
d) Opholdssteder for børn og unge efter § 66, stk. 1, nr. 6, i lov om social service.
-
e) Døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
-
f) Dagtilbud i form af beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service og aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service, herunder væresteder for personer med særlige sociale problemer.
-
g) Midlertidige botilbud efter § 107 i lov om social service.
-
h) Længerevarende botilbud efter § 108 i lov om social service.
-
i) Kvindekrisecentre efter § 109 i lov om social service.
-
j) Forsorgshjem, herberger m.v. efter § 110 i lov om social service.
-
k) Botilbudslignende tilbud efter § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
-
-
4) Tilbud med stofmisbrugsbehandling efter §§ 101 og 101 a i lov om social service, der ikke gives på døgnbehandlingstilbud omfattet af nr. 3, litra g.
Stk. 2 Stk. 1 omfatter ligeledes lokaler og lokaliteter, hvor der leveres og modtages følgende:
-
1) Rehabiliteringsforløb efter § 83 a i lov om social service.
-
2) Afløsning og aflastning efter § 84, stk. 1 i lov om social service.
-
3) Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter § 86 i lov om social service.