For anbringelsessteder og botilbud m.v., jf. § 1, stk. 1, nr. 3, gælder kravet om brug af mundbind efter § 2, stk. 1, kun, hvis ledelsen på det pågældende sted træffer beslutning efter stk. 2.
Stk. 2 Ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. nævnt i stk. 1, hvor der er lokaler, hvortil offentligheden har adgang, skal løbende foretage en vurdering af, om der på det pågældende sted er tæt kontakt med beboere eller brugere, som kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Vurderes betingelserne i 1. pkt. at være til stede, skal ledelsen på anbringelsesstedet eller botilbuddet m.v. træffe beslutning om at indføre krav om brug af mundbind eller visir det pågældende sted, jf. § 2, stk. 1.