For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal kunder og lignende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i følgende lokaler, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, råder over, og hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 7-9 og 12:
-
1) Engroshandlen og detailhandlen, herunder i udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader, indendørs markeder.
-
2) Take-awaysteder beliggende i lokaler nævnt i nr. 1.
Stk. 2 Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende lokale og har kontakt til kunder og lignende. 1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang. 1. pkt. omfatter endvidere ikke medarbejdere i lokaler omfattet af stk. 1, der kan forevise coronapas, jf. § 1, stk. 1.