Personer på 12 år og derover, der befinder sig på en tog-, metro- eller busstation, et letbanestoppested, en letbanestation eller i en færgeterminal, skal tildække mund og næse ved brug af mundbind eller visir, jf. dog stk. 3 og §§ 11 og 12.
Stk. 2 Uberettiget undladelse af at bære mundbind eller visir efter stk. 1 kan medføre bortvisning.
Stk. 3 Kravet om mundbind eller visir i stk. 1 gælder ikke for politibetjente, ambulancereddere, redningsmandskab, fødevarekontrollen mv., når de er til stede som led i myndighedsudøvelse.