Personer på 12 år og derover skal tildække mund og næse ved brug af mundbind eller visir på kommercielle indenrigsflyvninger, jf. dog stk. 2 og §§ 11 og 12.
Stk. 2 Kravet i stk. 1 gælder ikke for luftfartsselskabets ansatte, der som led i deres arbejde befinder sig i cockpittet, i andet aflukket rum eller bag en afskærmning i flyet, hvor det alene er ansatte, der har adgang.
Stk. 3 Passagerers uberettigede undladelse af at bære mundbind eller visir forud for afgang på en flyvning omfattet af stk. 1 kan medføre bortvisning fra flyet.