Personer på 12 år og derover, der befinder sig i en lufthavn, skal tildække mund og næse ved brug af mundbind eller visir, jf. dog stk. 2 og 3 samt §§ 11 og 12.
Stk. 2 Kravet i stk. 1 gælder ikke for ansatte i den pågældende lufthavn, der som led i deres arbejde befinder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvor det alene er ansatte, der har adgang.
Stk. 3 Kravet om mundbind eller visir i stk. 1 gælder ikke for politibetjente, ambulancereddere, redningsmandskab, fødevarekontrollen mv., når de er til stede som led i myndighedsudøvelse.
Stk. 4 Passagerers uberettigede undladelse af at bære mundbind eller visir efter stk. 1 kan medføre bortvisning fra lufthavnen.