Kapitel 8 Krav til førere af busser, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring
For at føre en dansk registreret bus, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring, og hvor føreren modtager betaling af enhver art for at føre bussen, skal føreren være i besiddelse af et chaufføruddannelsesbevis for opnåede grundlæggende kvalifikationer, jf. §§ 16 og 17, eller efteruddannelse, jf. § 22.
For at føre en dansk registreret bus i international personbefordring, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig personbefordring, og hvor føreren ikke modtager betaling af nogen art for at føre bussen, skal føreren være i besiddelse af et chaufføruddannelsesbevis for opnåede grundlæggende kvalifikationer, jf. §§ 16 og 17, eller efteruddannelse, jf. § 22.
Stk. 2 Bestemmelserne i § 10, § 11, nr. 1 og 3, § 12, § 13, §§ 25-27 og § 32 finder tillige anvendelse for de i stk. 1 nævnte førere.
Stk. 3 Føreren af en dansk registreret bus, der anvendes til rent privat kørsel, er undtaget fra det i stk. 1 anførte krav.