Kapitel 8 a Udveksling af oplysninger om bevis for gennemført kvalifikationsuddannelse for bus- og godschauffører
Færdselsstyrelsen udveksler elektronisk oplysninger med de kompetente myndigheder i andre EU- og EØS- lande om udstedte eller tilbagetrukne beviser for gennemført kvalifikationsuddannelse for bus- og godschauffører samt oplysninger om administrative procedurer vedrørende beviserne med henblik på at kontrollere overholdelsen af de regler, der er fastsat for at gennemføre De Europæiske Fællesskabers direktiv om grundlæggende kvalifikations- og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller personbefordring ad vej.
Stk. 2 Oplysninger efter stk. 1 kan videregives elektronisk til politiet til brug for kontrol.