§ 15
Chauffører, der udfører personbefordring, og som har erhvervet et chaufføruddannelsesbevis som nævnt i § 16, stk. 6, eller § 17, stk. 6, for én af de i § 10 eller § 11 anførte kategorier af køretøjer, er fritaget for at opnå et sådant chaufføruddannelsesbevis for de øvrige kategorier af køretøjer, der er anført i § 10 og § 11. Dette gælder dog alene under den forudsætning, at aldersgrænserne i § 10, § 10 a og § 11 overholdes.