Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport § 41

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 322 af 20. marts 2020,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 650 af 19. maj 2020, bekendtgørelse nr. 952 af 19. maj 2021, bekendtgørelse nr. 929 af 21. juni 2022 og bekendtgørelse nr. 733 af 17. juni 2024

Ansøgning og godkendelse
§ 41

Uddannelsesaktivitet i forbindelse med de grundlæggende kvalifikationsuddannelser og efteruddannelse, jf. § 16, § 17 og § 22, kan alene drives med godkendelse fra Færdselsstyrelsen.

Stk. 2 Godkendelse efter stk. 1 meddeles efter skriftlig ansøgning til et uddannelsescenter, som med hensyn til sine økonomiske forhold og omstændighederne i øvrigt vurderes at have de nødvendige forudsætninger for at drive uddannelsesvirksomhed på en sådan måde, at kravene til uddannelse opfyldes.

Stk. 3 Den aktivitet, som et uddannelsescenter er godkendt til at drive, fremgår af godkendelsen.

Stk. 4 Der kan knyttes vilkår til godkendelsen.