En ansøgning om godkendelse efter § 41 indsendes til Færdselsstyrelsen på et særligt skema og skal indeholde
-
1) et passende kvalifikations- og uddannelsesprogram med angivelse af, hvilke kurser der udbydes, en undervisningsplan for hver af disse kurser og oplysning om, hvilke undervisningsmetoder der vil blive anvendt,
-
2) oplysninger om undervisernes kvalifikationer og kompetenceområder,
-
3) oplysninger om undervisningslokaler, undervisningsmaterialer, udstyr til praktikdelen og køretøjspark og
-
4) oplysninger om betingelser for deltagelse i undervisningen, herunder deltagerantal.
Stk. 2 Uddannelsescentre, der af Undervisningsministeriet er godkendt efter lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser til udbud af henholdsvis erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser, anvender et særligt ansøgningsskema.