Kapitel 4 Ekstraordinær efterprøvning
Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge en virksomhed at sørge for, at virksomhedens kontrolinstans foretager en ekstraordinær efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet i tilfælde af, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde eller ved nedrivning af asbestholdigt materiale, der er omfattet af krav om autorisation. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår den ekstraordinære efterprøvning skal være gennemført.
Stk. 2 Har virksomheden ikke indgået samarbejde med en kontrolinstans, jf. § 12, udpeger Sikkerhedsstyrelsen en kontrolinstans, der foretager den ekstraordinære efterprøvning, jf. stk. 1.
Stk. 3 Konstaterer kontrolinstansen ved den ekstraordinære efterprøvning, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes, trækker kontrolinstansen godkendelsen af kvalitetsledelsessystemet tilbage.
Stk. 4 Kontrolinstansen skal i andre tilfælde end nævnt i stk. 3 inden en måned efter efterprøvningen indsende rapport til Sikkerhedsstyrelsen om resultatet af den ekstraordinære efterprøvning.