Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet § 14

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 725 af 12. juni 2024

§ 14

En virksomhed, der udfører nedrivning af asbestholdigt materiale, der er etableret i et andet EU- eller EØS-land, og som midlertidigt ønsker at udbyde tjenesteydelser i Danmark og søger om autorisation inden for virksomhedens arbejdsområde på asbestområdet, vil kunne opfylde kravet om at have et godkendt kvalitetsledelsessystem, hvis virksomheden over for Sikkerhedsstyrelsen skriftligt oplyser, hvordan virksomheden

  • 1) i det daglige arbejde sikrer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, reglerne om unges arbejde om udsættelse for asbest i bekendtgørelse om unges arbejde og reglerne om uddannelse ved nedrivning af asbestholdigt materiale i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser,

  • 2) udfører slutevaluering af, om arbejdet er udført i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 om forundersøgelse, kapitel 7 om foranstaltninger og kapitel 8 om håndtering af asbestholdigt affald i bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet,

  • 3) forebygger fejl i planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet, og

  • 4) foretager forbedringsaktiviteter for at undgå, at konkrete fejl sker igen.