Bekendtgørelse om kvalitetsledelsessystemer for autoriserede virksomheder på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og asbestområdet og for virksomheder med virksomhedsgodkendelse på gasområdet § 16

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 725 af 12. juni 2024

§ 16

Sikkerhedsstyrelsen kan pålægge en virksomhed at sørge for, at virksomhedens kontrolinstans foretager en ekstraordinær efterprøvning af kvalitetsledelsessystemet i tilfælde af, at virksomheden har udvist forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde eller ved nedrivning af asbestholdigt materiale, der er omfattet af krav om autorisation. Sikkerhedsstyrelsen kan fastsætte en frist for, hvornår den ekstraordinære efterprøvning skal være gennemført.

Stk. 2 Har virksomheden ikke indgået samarbejde med en kontrolinstans, jf. § 12, udpeger Sikkerhedsstyrelsen en kontrolinstans, der foretager den ekstraordinære efterprøvning, jf. stk. 1.

Stk. 3 Konstaterer kontrolinstansen ved den ekstraordinære efterprøvning, at kravene til kvalitetsledelsessystemet ikke overholdes, trækker kontrolinstansen godkendelsen af kvalitetsledelsessystemet tilbage.

Stk. 4 Kontrolinstansen skal i andre tilfælde end nævnt i stk. 3 inden en måned efter efterprøvningen indsende rapport til Sikkerhedsstyrelsen om resultatet af den ekstraordinære efterprøvning.