Lægemiddelstyrelsen kan fremstille, indføre, udføre, oplagre, forhandle, fordele, udlevere, opsplitte og emballere aktive indholdsstoffer, mellemprodukter samt både godkendte og ikke-godkendte lægemidler, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre forsyningen af kritiske lægemidler.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen kan indgå kontrakt om udførelsen af aktiviteter omfattet af stk. 1 med virksomheder, der har en tilladelse til at udføre sådanne aktiviteter efter lov om lægemidler, lov om apoteksvirksomheder, denne bekendtgørelses § 17 eller offentlige virksomheder, der er undtaget tilladelse efter denne bekendtgørelses § 18.