Kapitel 1 Anvendelsesområde
Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse ved Lægemiddelstyrelsens midlertidige overtagelse af driften af et apotek med tilknyttede enheder og den efterfølgende overdragelse af driften af apoteket, samt Lægemiddelstyrelsens afhændelse af apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen i medfør af apotekerlovens § 7, i det omfang apotekerne ikke afhænder apoteksfilialerne og apoteksudsalgene selv.
Stk. 2 Bekendtgørelsen fastlægger endvidere regler for Lægemiddelstyrelsens ydelse af erstatning til apotekere ved nedlæggelse af apotek.
Kapitel 2 Midlertidig overtagelse, overdragelse af apotek og afhændelse af apoteksenheder
Lægemiddelstyrelsen overtager midlertidigt driften af apoteker, når
-
1) en apoteker dør, hvor boet ikke ønsker at fortsætte driften eller ikke opnår Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. apotekerlovens § 23, stk. 1,
-
2) en apoteker ansøger om fritagelse for bevillingen, og indtil en ny apoteker er udpeget eller til apoteket nedlægges, dog således at perioden for bevillingens forlængelse efter apotekerlovens § 23, stk. 2, udnyttes, som for apotekere med bevilling før 1. april 2009 udgør 1 år,
-
3) en apoteker ansøger om fritagelse for bevillingen, og indtil en ny apoteker er udpeget eller til apoteket nedlægges, dog således at perioden for bevillingens forlængelse efter apotekerlovens § 23, stk. 2, udnyttes, som for apotekere med bevilling 1. april 2009 eller senere udgør 6 måneder, med mulighed for forlængelse i 3 måneder, eller
-
4) en apoteker ikke længere opfylder betingelserne for bevilling til apoteksdrift, jf. apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 1 og 2, og § 22, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift omfatter apoteker og dets tilhørende apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg samt medicinudleveringssteder.
Lægemiddelstyrelsen foretager følgende ved overtagelse af apotek
-
1) fremlejer eller lejer lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed i perioden for Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift, jf. § 5 stk. 6, om fastsættelse af leje, hvis apotekeren selv ejer lokalerne,
-
2) overtager apoteket med tilknyttede enheders personale og afholder lønudgifter i perioden for Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift samt
-
3) indgår aftaler med håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen køber varelager, inventar og indretning på apotek og dets tilhørende apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen køber ikke inventar i form af robotter eller leaset inventar, jf. § 4, stk. 6.
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen køber ikke varelager, inventar og indretning på apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen køber ikke inventar i form af robotter eller leaset inventar, jf. § 4, stk. 6.
Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen overtager udestående fordringer i forbindelse med den midlertidige drift. Udestående fordringer som er ældre end 3 måneder overtages ikke.
Værdien af varelageret (AIP) på apotek, apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen, opgøres på datoen hvor Lægemiddelstyrelsen overtager driften af apoteket.
Stk. 2 Værdien af varelageret (AIP) på apoteksfilialer og apoteksudsalg som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen, opgøres på datoen hvor Lægemiddelstyrelsen overtager den midlertidige drift af apoteket.
Stk. 3 Opgørelsen af varelageret sker sammen med apotekeren eller en person valgt af boet.
Stk. 4 Værdifastsættelsen af inventar og indretning på apotek, apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen, kan ikke overstige den bogførte værdi på datoen for Lægemiddelstyrelsens overtagelse. Lægemiddelstyrelsen kan udbede sig dokumentation for værdien af inventar og indretning. Såfremt apotekeren ikke kan fremskaffe dokumentation, for inventar eller indretning mere end 5 år gammelt, opgøres værdien ud fra et skøn baseret på blandt andet den nutidige anskaffelsesværdi og slitage.
Stk. 5 Værdiansættelse af inventar og indretning sker sammen med apotekeren eller en person valgt af boet.
Stk. 6 Lægemiddelstyrelsen lejer robotter og leaset inventar af fratrædende apoteker. Lejen fastsættes således, at den fratrædende apoteker godtgøres for afskrivningen af robotten efter gældende regler. Lægemiddelstyrelsen godtgør leasingomkostninger for leaset inventar.
Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for varelager på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen senest 1 måned efter overtagelsen af apoteket, såfremt statsgaranterede lån er indfriet af apotekeren eller såfremt pengeinstituttet skriftligt har tilkendegivet at ville friholde Lægemiddelstyrelsen for de forpligtelser staten har givet i forbindelse med meddelelse af statsgaranti til pengeinstituttet.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for inventar og indretning for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen på overtagelsesdagen for Lægemiddelstyrelsens drift af apoteket.
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for overtagelse af udestående fordringer d. 15. i den måned Lægemiddelstyrelsen overtager driften af apoteket.
Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen afregner månedligt med fratrædende apoteker for leje af robot samt leasingomkostninger for leaset inventar på apoteket og tilhørende enheder.
Stk. 5 Lægemiddelstyrelsen afregner varelager på apoteksfilialer og apoteksudsalg som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen med fratrædende apoteker senest 1 måned efter Lægemiddelstyrelsens overdragelse af apoteket til tiltrædende apoteker jf. § 3, stk. 3.
Stk. 6 Ejer apotekeren de lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed, yder Lægemiddelstyrelsen apotekeren en husleje som ikke overstiger markedslejen i området i perioden for den midlertidige drift.
Lægemiddelstyrelsen indsætter ved midlertidig drift af apotek en apoteksbestyrer.
Stk. 2 En apoteksbestyrer skal opfylde betingelserne i apotekerlovens § 15, stk. 5.
Ved overdragelse af apotek, som Lægemiddelstyrelsen midlertidigt driver, aftaler fratrædende og tiltrædende apoteker, hvilke apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke af Lægemiddelstyrelsen er påbudt opretholdt og som tiltrædende apoteker ønsker at overtage.
Stk. 2 Tiltrædende apoteker afregner Lægemiddelstyrelsen for værdien af varelageret (AIP) samt den bogførte værdi for inventar og indretning på overtagelsestidspunktet for apoteket og de enheder, som af Lægemiddelstyrelsen er påbudt opretholdt. Fratrædende og tiltrædende apoteker aftaler nærmere om betalingen for robotter på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen. Fratrædende og tiltrædende apoteker aftaler endvidere nærmere om betaling for indretning, inventar, herunder robot samt varelager på apoteksfilialer og apoteksudsalg, som tiltrædende apoteker ønsker at overtage.
Stk. 3 Aftalen om betaling for de i stk. 2 nævnte enheder må ikke overstige den bogførte værdi af indretning og inventar og værdien af varelageret, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Værdien af varelager på apotek, apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen, opgøres på datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen ophører med den midlertidige drift af apotek.
Stk. 5 Værdien af varelager (AIP) på apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen opgøres på datoen, hvor Lægemiddelstyrelsen ophører med den midlertidige drift af apotek. Differencen af værdien af varelageret (AIP) opgjort ved datoen for Lægemiddelstyrelsens overtagelse af apoteket til datoen for Lægemiddelstyrelsens overdragelse til tiltrædende apoteker afregner Lægemiddelstyrelsen med fratrædende apoteker.
Fratrædende apoteker afhænder apoteksfilialer og apoteksudsalg som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen for egen regning. Ved konkurs afhændes apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen, af kurator for konkursboets regning.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen kan for fratrædende apoteker og for dennes regning, jf. apotekerlovens § 20 a, afhænde apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke af Lægemiddelstyrelsen er påbudt opretholdt i medfør af apotekerlovens § 7, når tiltrædende apoteker ikke ønsker at overtage apoteksfilialer og apoteksudsalg, efter Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift, og fratrædende apoteker eller dennes bo, ikke har sørget for afhændelse i perioden fra Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift til en ny apoteker tiltræder.
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen afholder ikke udgifter til husleje af apoteksenheder, som ikke er påbudt opretholdt, når Lægemiddelstyrelsen har afsluttet den midlertidige drift af apoteket.
Stk. 4 Lægemiddelstyrelsens afhændelse af de i stk. 2 nævnte enheder vil ske ved opslag på Lægemiddelstyrelsens netsted med beskrivelse af enhederne, herunder oplysninger om den bogførte værdi af indretning og inventar og værdien af varelageret, for andre apotekers afgivelse af købstilbud.
Stk. 5 Lægemiddelstyrelsen vælger det købstilbud med den højeste sum, dog således at den bogførte værdi af indretning og inventar og værdien af varelageret iagttages. Herudover iagttager Lægemiddelstyrelsen, at de i stk. 2 nævnte enheder befinder sig inden for en radius af 75 km. fra apotekerens apotek, jf. apotekerlovens § 5, stk. 1, samt at apotekeren ikke ved overtagelsen af de i stk. 2 nævnte enheder vil få mere end otte receptekspederende enheder, jf. apotekerlovens § 5, stk. 2.
Stk. 6 Indkommer der ikke købstilbud, nedlægger Lægemiddelstyrelsen de i stk. 2 nævnte enheder.
Stk. 7 Ved nedlæggelse kontakter Lægemiddelstyrelsen øvrige apoteker for afhændelse af inventar og varelager på fratrædende apotekers vegne. Inventar, som ikke kan sælges til andre apotekere, kan Lægemiddelstyrelsen forsøge at sælge på anden vis.
Stk. 8 Udgifterne til Lægemiddelstyrelsens afhændelse eller nedlæggelse af enheder efter stk. 2, betales af apotekeren, og fastsættes med baggrund i en opgørelse af Lægemiddelstyrelsens tidsforbrug. Fratrædende apoteker skal ved anmodning om Lægemiddelstyrelsens afhændelse af enheder efter stk. 2, indbetale et aconto beløb til Lægemiddelstyrelsen til dækning af udgifterne til afhændelse af enheder på vegne af apotekeren. Beløbet fastsættes af Lægemiddelstyrelsen ud fra et skøn over de udgifter, der er forbundet med afhændelsen.
Kapitel 3 Erstatning ved nedlæggelse af apotek m.v.
Lægemiddelstyrelsen yder erstatning for inventar og varelager ved nedlæggelse eller omdannelse af apotek, samt ved Lægemiddelstyrelsens påbud om nedlæggelse eller omdannelse af apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er etableret før 1. juli 2015 eller som har modtaget påbud om oprettelse eller opretholdelse efter apotekerlovens § 7.
Stk. 2 Inden erstatning ydes ved nedlæggelse af apotek kan Lægemiddelstyrelsen afgive et købstilbud på varelager, inventar og indretning jf. apotekerlovens § 70.
Stk. 3 Ønsker apotekeren ikke at acceptere købstilbuddet kan Lægemiddelstyrelsen fastsætte erstatningen for varelager og inventar i henhold til stk. 6 og 7.
Stk. 4 Før Lægemiddelstyrelsens ydelse af erstatning efter stk. 2, kan apotekeren afhænde inventar og/eller varelager. Apotekeren fremsender opgørelse og dokumentation over solgt inventar og/eller varelager til Lægemiddelstyrelsen. Det indkomne beløb modregnes i erstatningen.
Stk. 5 Apotekeren har ved afhændelse af inventar og/eller varelager pligt til at forsøge at opnå et rimeligt tilbud på inventaret og/eller varelageret og apotekeren er forpligtet til at begrænse sit tab mest muligt. Apotekerens erstatning kan reduceres med et beløb svarene til det, tabet kunne blive begrænset til.
Stk. 6 Værdifastsættelsen af erstatningen for inventar efter stk. 4, kan ikke overstige den bogførte og dokumenterede værdi. Såfremt apotekeren ikke kan fremskaffe dokumentation, for inventar mere end 5 år gammelt, opgøres værdien af inventar ud fra et skøn baseret på blandt andet den nutidige anskaffelsesværdi og slitage.
Stk. 7 Erstatningen for varelager efter stk. 4, fastsættes til den opgjorte værdi (AIP) på nedlæggelsesdatoen.
Stk. 8 Afhænder apotekeren ikke inventar og/eller varelager efter stk. 4, kontakter Lægemiddelstyrelsen øvrige apoteker for afhændelse af inventar og/eller varelager. Inventar, som ikke kan sælges til andre apotekere, kan Lægemiddelstyrelsen forsøge at sælge på anden vis.
Stk. 9 Lægemiddelstyrelsen afvikler apoteket efter nedlæggelsesdatoen for apoteket. Fratrædende apoteker er ansvarlig for, at apoteket på nedlæggelsesdatoen er ryddet for inventar, indretning og andre genstande, med undtagelse af inventar og varelager, som Lægemiddelstyrelsen yder erstatning for, eller hvor apotekeren har accepteret Lægemiddelstyrelsens købstilbud.
Stk. 10 Lægemiddelstyrelsen betaler husleje ved nedlæggelse af et apotek fra nedlæggelsesdatoen til apoteket er afviklet, jf. § 3 stk. 1. nr. 1.
Stk. 11 Erstatning for tab ved salg af fast ejendom, hvori apotek, apoteksfilial eller apoteksudslag har været beliggende, ydes med baggrund i den offentlige ejendomsvurdering.