Lægemiddelstyrelsen overtager midlertidigt driften af apoteker, når
-
1) en apoteker dør, hvor boet ikke ønsker at fortsætte driften eller ikke opnår Lægemiddelstyrelsens godkendelse hertil, jf. apotekerlovens § 23, stk. 1,
-
2) en apoteker ansøger om fritagelse for bevillingen, og indtil en ny apoteker er udpeget eller til apoteket nedlægges, dog således at perioden for bevillingens forlængelse efter apotekerlovens § 23, stk. 2, udnyttes, som for apotekere med bevilling før 1. april 2009 udgør 1 år,
-
3) en apoteker ansøger om fritagelse for bevillingen, og indtil en ny apoteker er udpeget eller til apoteket nedlægges, dog således at perioden for bevillingens forlængelse efter apotekerlovens § 23, stk. 2, udnyttes, som for apotekere med bevilling 1. april 2009 eller senere udgør 6 måneder, med mulighed for forlængelse i 3 måneder, eller
-
4) en apoteker ikke længere opfylder betingelserne for bevilling til apoteksdrift, jf. apotekerlovens § 15, stk. 5, nr. 1 og 2, og § 22, stk. 1, nr. 2, 4 og 5.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift omfatter apoteker og dets tilhørende apoteksfilialer, apoteksudsalg, håndkøbsudsalg samt medicinudleveringssteder.