Lægemiddelstyrelsen foretager følgende ved overtagelse af apotek
-
1) fremlejer eller lejer lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed i perioden for Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift, jf. § 5 stk. 6, om fastsættelse af leje, hvis apotekeren selv ejer lokalerne,
-
2) overtager apoteket med tilknyttede enheders personale og afholder lønudgifter i perioden for Lægemiddelstyrelsens midlertidige drift samt
-
3) indgår aftaler med håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen køber varelager, inventar og indretning på apotek og dets tilhørende apoteksfilialer og apoteksudsalg, som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen køber ikke inventar i form af robotter eller leaset inventar, jf. § 4, stk. 6.
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen køber ikke varelager, inventar og indretning på apoteksfilialer og apoteksudsalg, som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen køber ikke inventar i form af robotter eller leaset inventar, jf. § 4, stk. 6.
Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen overtager udestående fordringer i forbindelse med den midlertidige drift. Udestående fordringer som er ældre end 3 måneder overtages ikke.