Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for varelager på apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen senest 1 måned efter overtagelsen af apoteket, såfremt statsgaranterede lån er indfriet af apotekeren eller såfremt pengeinstituttet skriftligt har tilkendegivet at ville friholde Lægemiddelstyrelsen for de forpligtelser staten har givet i forbindelse med meddelelse af statsgaranti til pengeinstituttet.
Stk. 2 Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for inventar og indretning for apoteker, apoteksfilialer og apoteksudsalg som er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen på overtagelsesdagen for Lægemiddelstyrelsens drift af apoteket.
Stk. 3 Lægemiddelstyrelsen betaler fratrædende apoteker for overtagelse af udestående fordringer d. 15. i den måned Lægemiddelstyrelsen overtager driften af apoteket.
Stk. 4 Lægemiddelstyrelsen afregner månedligt med fratrædende apoteker for leje af robot samt leasingomkostninger for leaset inventar på apoteket og tilhørende enheder.
Stk. 5 Lægemiddelstyrelsen afregner varelager på apoteksfilialer og apoteksudsalg som ikke er påbudt opretholdt af Lægemiddelstyrelsen med fratrædende apoteker senest 1 måned efter Lægemiddelstyrelsens overdragelse af apoteket til tiltrædende apoteker jf. § 3, stk. 3.
Stk. 6 Ejer apotekeren de lokaler, hvorfra der drives apoteksvirksomhed, yder Lægemiddelstyrelsen apotekeren en husleje som ikke overstiger markedslejen i området i perioden for den midlertidige drift.