Kapitel 16 Egenkontrol
Kasinoet skal dagligt påse, at det spilletekniske udstyr fungerer fejlfrit.
Kasinoet skal have et betryggende egenkontrolprogram i form af en skriftlig beskrivelse af de faste interne regler og procedurer, som skal sikre, at spillelovgivningen, herunder bestemmelserne i denne bekendtgørelse, overholdes.
Stk. 2 Egenkontrolprogrammet skal indeholde regler og procedurer for følgende:
-
1) Registrering af personer, som ønsker udelukkelse efter reglerne i §§ 9 og 10.
-
2) Hvilke ansatte, der må beskæftige sig med gevinstudbetalinger, optællinger, vekslinger og besidde nøgler til bokse til kontanter og tronc m.v., jf. § 30, stk. 2 og § 34, stk. 2.
-
3) Optælling af spillekort, spillemærker og kontanter, herunder attestering af disse.
-
4) De enkelte spillebordes beholdning af spillemærker.
-
5) Håndtering af eventuelle uoverensstemmelser i forbindelse med optælling af spillekort, spillemærker og kontanter.
-
6) Vekslinger og gevinstudbetalinger, herunder gevinstudbetalinger ved bankoverførsel samt attestering heraf.
-
7) Aflåsning og håndtering af tronce og de enkelte spillebordes bokse til kontanter.
-
8) Den daglige kontrol med det spilletekniske udstyr, jf. § 47.
-
9) Elektronisk overvågning.
-
10) Regnskabsførelse, herunder attestering af disse.
Stk. 3 Kasinoet skal udarbejde en bemyndigelsesprotokol, hvoraf det fremgår, hvilke ansatte der er bemyndiget efter stk. 2, nr. 2.
Stk. 4 Kasinoet skal sørge for, at de ansatte, der er beskæftiget med egentlig kasinovirksomhed, er gjort bekendt med egenkontrolprogrammet.
Stk. 5 Kasinoet skal indføre, følge og dokumentere de regler og procedurer, der følger af stk. 2.