Kapitel 7 Markedsføring
Kasinoet skal træffe foranstaltninger til at undgå at sende markedsføring til personer, der har udelukket sig selv fra kasinoet.
Kasinoet skal i markedsføring oplyse om:
-
1) aldersgrænsen for adgangen til kasinoet,
-
2) Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og
-
3) muligheden for selvudelukkelse i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10.
Stk. 2 Kasinoet skal i markedsføring anvende Spillemyndighedens mærkningsordning. Mærket skal være let synligt. § 16, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.
Ved markedsføring af spil omfattet af kasinotilladelsen skal det klart og tydeligt fremgå, hvem der har tilladelsen til at udbyde spillene.
Stk. 2 Kasinoets samarbejdspartnere, sponsorer m.v. må ikke fremstå som udbydere af spillene.