Landbrugsstyrelsen forbereder lovforslag, forbereder og fastsætter administrative retsforskrifter, udarbejder vejledninger, planer og programmer samt træffer afgørelser i konkrete sager i henhold til nationale regler og Den Europæiske Unions retsakter på de områder, som efter §§ 5-6 og §§ 8-15 er tillagt direktøren for Landbrugsstyrelsen.
Stk. 2 Styrelsen forbereder sager, der skal forelægges miljø- og fødevareministeren.
Stk. 3 Styrelsen forbereder sager, der afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Stk. 4 Styrelsen foretager notifikation over for EU-Kommissionen efter reglerne om notifikation af gennemførelse af EU-retsakter, om notifikation af statsstøtte og om notifikation efter informationsproceduredirektivet med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.
Stk. 5 Styrelsen deltager i behandlingen af EU-sager og internationale sager, der forelægges ministeren.