Et landinspektørholdingselskab er et landinspektørselskab, der alene ejes af praktiserende landinspektører eller af landinspektørselskaber, der alene ejes af praktiserende landinspektører, og hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet landinspektørselskab eller landinspektørholdingselskab. Et landinspektørholdingselskab kan uden begrænsning eje aktier eller anparter og stemmerettigheder i et landinspektørselskab.
Stk. 2 Et landinspektørholdingselskab må i tillæg til formålet, jf. stk. 1, foretage sædvalig formueanbringelse. Det er dog en betingelse, at sådan formueanbringelse ikke strider mod landinspektørlovens § 4 a, stk. 1, 2. pkt
Stk. 3 Andre selskaber, hvis eneste formål og aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet selskab, kan højest eje 15 pct. af aktie- eller anpartskapitalen og stemmerettighederne i et landinspektørselskab, jf. § 4 a, stk. 4, i lov om landinspektørvirksomhed.