Bekendtgørelse om landsbyfornyelse § 5

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om landsbyfornyelse er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1222 af 22. november 2024

§ 5

Den enkelte kommune får andel i den samlede statslige udgiftsramme til landsbyfornyelse efter en fordelingsnøgle, der er udarbejdet af Social- og Boligstyrelsen på grundlag af objektive kriterier fastsat af social- og boligministeren. Fordelingsnøglen mellem de enkelte kommuner er baseret på følgende objektive kriterier:

  • 1) Behovet for nedrivning af langtidstomme boliger.

  • 2) Behovet for istandsættelse af udlejningsboliger samt ejer- og andelsboliger.

  • 3) Behovet for nedrivning af udtjente erhvervsbygninger.

Stk. 2 Ved fastsættelsen af fordelingsnøglen indgår endvidere følgende tre faktorer ved fastsættelsen af fordelingsnøglen:

  • 1) En faktor for yderområder, baseret på antallet af boliger med mere end 30 minutters kørselsafstand til en by med mere end 40.000 indbyggere.

  • 2) En faktor for negativ befolkningsudvikling i kommunens byer med færre end 4.000 indbyggere.

  • 3) En faktor for kommunens indkomstniveau under det gennemsnitlige indkomstniveau på landsplan.

Stk. 3 For de kommuner, der ved bekendtgørelsens udstedelse har en fordelingsnøgle, jf. stk. 1, der svarer til 0,625 pct. eller derover af det samlede behov, har kommunalbestyrelsen samt kommunalbestyrelserne i Læsø Kommune, Samsø Kommune og Fanø Kommune mulighed for at ansøge om del i rammen, jf. bilag 1.

Stk. 4 Kommunens andel af udgiftsrammen, jf. bilag 1, opgøres i hele kroner.