Kapitel 5 Organisation og ansvarsfordeling
Virksomheden skal være indrettet i organisatoriske enheder med klart definerede arbejdsopgaver, herunder skal alle medarbejdere have klare beføjelser, ansvarsområder og referencelinjer. Det skal herunder være klart for de enkelte enheder og medarbejdere, hvilke opgaver der skal udføres, og hvordan opgaverne skal udføres.
Stk. 2 De organisatoriske enheder skal være bemandet ressource- og kompetencemæssigt således, at enhederne på betryggende vis kan løse de opgaver, det påhviler enhederne at udføre.
Stk. 3 Virksomheden skal have foranstaltninger, som sikrer, at eventuelt manglende overholdelse af politikker og forretningsgange indgår i ledelsens vurdering af de organisatoriske enheders og medarbejdernes løsning af deres respektive opgaver.
Virksomheden skal være indrettet, så den information, der skal tilgå bestyrelse, direktion og ledelse på øvrige organisatoriske niveauer samt den risikoansvarlige og den complianceansvarlige, kan tilgå disse i retvisende og dækkende form for disses arbejde, herunder indenfor tidsmæssige rammer og i en form, der sikrer, at eventuelle foranstaltninger kan sættes i værk uden unødigt ophold.
Virksomheden skal sikre, at
-
1) der foreligger procedurer med henblik på forebyggelse, identifikation og håndtering af interessekonflikter,
-
2) virksomheden er indrettet, så der er betryggende funktionsadskillelse, herunder at disponerende medarbejdere, medarbejdere, der udfører afvikling, og medarbejdere, der udfører resultat- og risikoopgørelser samt kontrol og rapportering, refererer til hver sin leder, og
-
3) virksomheden er indrettet, så der er klart definerede rapporteringslinjer.
Stk. 2 Virksomhedens afvikling, udarbejdelse af resultat- og risikoopgørelser, kontrol og rapportering kan udføres i samme enhed, hvis dette kan anses for betryggende, jf. § 2, og under hensyntagen til arten af enhedens øvrige opgaver.
Stk. 3 I virksomheder, hvor der ikke opretholdes funktionsadskillelse i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, skal der, jf. § 2, indføres betryggende kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke påføres virksomheden unødige risici eller tab.