Virksomheden skal have forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder. Aktiviteter, der vedrører virksomheden i dens egenskab af finansiel virksomhed, anses som udgangspunkt for væsentlige.
Stk. 2 Forretningsgangene skal som minimum
-
1) være lettilgængelige og overskuelige,
-
2) på fyldestgørende måde beskrive de aktiviteter, der skal udføres, herunder sikre at lovgivningen og anden relevant regulering samt de politikker og retningslinjer, som virksomhedens ledelse har vedtaget, efterleves og overholdes,
-
3) angive, hvilken organisatorisk enhed, personer eller grupper af personer der skal udføre de enkelte opgaver eller delopgaver, og
-
4) opdateres løbende ved ændring i interne forhold eller i relevant regulering.
Stk. 3 Forretningsgangene kan foreligge elektronisk. Direktionen skal dog sikre, at de er tilgængelige i tilfælde af systemnedbrud i virksomheden.