Kapitel 6 Dispensation fra kravet om løbende efteruddannelse
I andre end de i § 8 nævnte tilfælde kan Advokatrådet efter ansøgning fra en person omfattet af § 1 undtagelsesvis dispensere helt eller delvist fra kravet om 54 lektioners efteruddannelse, jf. § 4. Det er dog en forudsætning herfor, at ansøgning om dispensation er begrundet i vægtige personlige, herunder helbredsmæssige, forhold, og at disse på forlangende af Advokatrådet dokumenteres. Den pågældendes hidtidige deltagelse i efteruddannelse skal indgå i Advokatrådets beslutningsgrundlag og kan derfor kræves dokumenteret.