Kravet i § 1 om gennemførelse af løbende efteruddannelse for advokatfuldmægtige gælder ikke autoriserede advokatfuldmægtige, der er tilmeldt den hidtil gældende teoretiske efteruddannelse på områder af særlig betydning for advokater som betingelse for at få beskikkelse som advokat, jf. herved bekendtgørelse nr. 1129 af 13. december 1996 med senere ændringer. Dette gælder dog kun, indtil fuldmægtigene har gennemført den hidtil gældende efteruddannelses teoretiske kurser, eller indtil disse ikke længere udbydes af Advokatsamfundet, jf. herved reglerne i bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat.
Stk. 2 For disse advokatfuldmægtige regnes den i § 4, stk. 1, nævnte periode på 3 år fra den 1. i den førstkommende måned efter deltagelse i det sidste kursus eller fra den 1. i den førstkommende måned efter, at det sidste kursus på den hidtil gældende teoretiske efteruddannelse har været udbudt.