Forfattervirksomhed anses for efteruddannelse omfattet af § 2, såfremt den pågældende
-
1) har skrevet eller har været med til at skrive et juridisk faglitterært værk, der udgives af et forlag,
-
2) har skrevet eller har været med til at skrive en juridisk faglig artikel, som offentliggøres i et tidsskrift efter forudgående kontrol af det faglige niveau foretaget af tidsskriftets redaktion, eller
-
3) har skrevet eller har været med til at skrive en juridisk forskningsafhandling, herunder f.eks. en ph.d-afhandling.
Stk. 2 Forfattervirksomhed kan dog maksimalt godskrives med 18 lektioner for hver 3-års periode i henhold til § 4.
Stk. 3 Ved vurderingen i henhold til § 4 af, om kravet til efteruddannelsens omfang er opfyldt, omregnes det pågældende juridisk faglitterære værk, den juridisk faglige artikel eller den juridiske forskningsafhandling til lektioner, således at 2340 tegn eksklusiv mellemrum udgør én lektion. Hvis der har været flere forfattere til den pågældende udgivelse mv., beregnes antallet af lektioner på grundlag af den pågældende forfatters andel i udgivelsen mv.